Indledning
Disse regler er udarbejdet som fundament for Dansk Klatreforbunds officielle konkurrencer – Danmarksmesterskaberne for seniorer og juniorer, boulder og ruter. Opbygningen er således, at første del er generelle regler, dernæst kommer to afsnit der hver især omhandler senior rute- og senior boulder- konkurrencer. Endelig kommer der et afsnit om junior DM.
Forståelsesmæssigt skal det påpeges, at når der tales om ”problemer” henvises der til boulderkonkurrencer, når der tales om ruter, henvises der til rutekonkurrencer. Det er vigtigt at forstå, at de specifikke afsnit fungerer som supplement og undtagelser til den første del. Det betyder, at hvis der er nogle modstridende punkter, så er det de specifikke afsnit, der er gældende.
Regelsættet er grundlaget for de respektive dommeres bedømmelser. Er der problemer som ikke er behandlet i dette regelsæt, så er det overdommerens afgørelser der er gældende.
Bagerst i dokumentet er der udarbejdet en ordforklaring. Den kan benyttes, hvis der opstår tvivl om ord eller vendinger som benyttes i regelsættet.
Indhold:
Afsnit 1: Arrangørernes ansvarsområder
Afsnit 7: Start og resultatlister
Bilag 1: Konkurrenceregler for Junior DM i Danmark
Afsnit 1 – Arrangørernes ansvarsområder:
Den arrangerende klub har ansvaret for afholdelsen af konkurrencen. Hertil hører at skaffe rutedommere, officials, sikringsfolk, isolationsvagter, rutebygger, assistere rutebyggerne og sørge for præmier og sponsorater.
1.1 – Generelt
1.1.1
Deltagergebyr… maks. 150,00 kr.
1.1.2
Seneste tilmelding 8 dage inden konkurrencen.
1.1.3
Det er op til arrangøren at fastsætte entre for tilskuere.
1.1.4
Den arrangerende klub skal udpege en ansvarlig rutebygger, som skal godkendes af Dansk Klatreforbunds konkurrenceudvalg. Den ansvarlige rutebygger aflønnes over konkurrencebudgettet efter aftale mellem den arrangerende klub og den ansvarlige rutebygger.
1.1.5
Dansk Klatreforbund stiller en overdommer til rådighed.
1.1.6
Det er konkurrence-sekretariatets ansvar at indrapportere de af overdommeren godkendte endelige resultatlister til Dansk Klatreforbund.
2.1 – Generelt
2.1.1
Det er arrangørens ansvar, at stævnet afvikles uden fare for hverken deltagere eller tilskuerne.
2.1.2
Det er arrangørens ansvar at sørge for, at der er en stævnelæge/samaritter til stede samt det fornødne førstehjælpsudstyr (is, tape, førstehjælpstaske osv.).
2.1.3
Det er overdommerens pligt at stoppe klatrere, der måske er skadede og sikre sig, at de ikke fortsætter, før skaden er undersøgt.
2.1.4
Overdommeren kan til en hver tid stoppe konkurrencen og evt. bortvise sikringsfolk eller officials.
2.1.5
Ruter og problemer skal designes så fald ikke fører til unødig risiko for deltagerne eller forstyrrer andre deltagere.
2.2 – Sikring
2.2.1
Klatrerne skal være bundet ind med 8-tals knob, der afsluttes med en sikkerhedsknob (fiskerknude).
2.2.2
Sikringspersonen skal kontrollere at klatrerens udstyr sidder korrekt og at 8-tals knude er bundet korrekt i indbindingspunktet.
2.2.3
Klatreren må kun henvende sig til rutedommeren for ruten for eventuel information undervejs.
2.2.4
Klatreren er selv ansvarlig for sit eget udstyr og dets tilstand.
2.2.5
Overdommer kan på opfordring fra pointdommere, rutedommere eller sikringsfolk træffe beslutning om at afvise brug af en given sele eller udstyr, hvis denne ikke er UIAA/CE-godkendt eller vurderes at være i uforsvarlig stand. I sådanne tilfælde betragtes dette som en dommer-afgjort ”teknisk fejl” og behandles derefter. Se afsnit 4.
2.2.6
Rutedommer skal kontrollere, at alle slynger på ruten hænger korrekt inden klatreren begynder at klatre.
2.2.7
Generelt skal de danske normer for sikkerhed overholdes.
2.3 – Klatrefladen
2.3.1
Hele væggen skal være brugbar til klatring. Der kan dispenseres for afdækning ved f.eks. indsatsgreb.
2.4 – Klatreadfærd
2.4.1
Bolthullerne må ikke bruges.
2.4.2
Slynger, hængerne, topanker og klatrevæggens afslutninger må ikke bruges.
2.4.3
Usportslig optræden fører til diskvalifikation.
3.1 – Generelt
3.1.1
Overdommeren er konkurrencens øverste myndighed.
3.1.2
Overdommeren forholder sig observerende og skal afstå fra at diskutere afgørelser med deltagere eller tilskuere, da dette kan bringe overdommerens neutralitet i tvivl.
3.2 – besigtigelse og tegninger
3.2.1
Overdommeren skal have mulighed for at gennemgå ruterne med rutebyggerne senest 12 timer før start. Her skal sikkerheden af ruterne, faldunderlaget og andre rekvisitter vurderes.
3.2.2
Der skal foreligge topo over alle ruter, når overdommeren skal inspicere væggen. Afvigelse fra tidsfristen kan aftales mellem overdommer og ansvarlig rutebygger.
3.3 – Rutedommer
3.3.1
Rutedommeren har til opgave at følge deltagerens adfærd såvel sportsligt som sikkerhedsmæssigt samt at tage tid på deltageren.
3.3.2
Rutedommeren skal oplyse deltageren om de tildelte point umiddelbart efter deltageren har nået jorden og inden klatrezonen forlades.
3.3.3
Rutedommerne dømmer ved de enkelte ruter og fastslår (i samarbejde med pointdommere) det opnåede antal point. Al kommunikation med klatreren varetages af rutedommeren. Dette gælder dog ikke, hvis klatreren skal advares omkring sikkerhedsmæssige forhold.
3.4 – Pointdommer
3.4.1
Pointdommeren har til opgave at tælle point og skal rapportere den enkelte klatrers point til sekretariatet straks efter denne har klatret.
3.5 – Video
3.5.1
Alle klatreres forsøg på ruterne skal filmes til hjælp for dommerne. Optagelsen af et forsøg skal have hele klatreren indenfor billedrammen hele tiden. Der skal derfor tages højde for dynamiske bevægelser og eventuelle blinde vinkler på ruten.
3.5.2
Ved gennemgang af optagelser i forbindelse med klager, kan en udøvers score fastholdes, op- eller nedjusteres.
3.5.3
Optagelserne må kun ses af point-, rute- og overdommer.
3.5.4
Ved rådføring med rutebygger, må denne se optagelserne.
3.5.5
Overdommer kan i samråd med arrangør aftale at dele af konkurrencen ikke filmes. For eksempel vil det ofte være vanskeligt at skulle dække en hel boulderkonkurrence.
3.5.6
Officielle videoer kan efter at fristen for indgivelse af protester er udløbet, anvendes i uddannelsesøjemed internt i forbundet.
3.5.7
Officielle videoer kan efter at fristen for indgivelse af protester er udløbet, anvendes til offentligt tilgængelige videoer, efter godkendelse ved konkurrenceudvalget.
4.1 – Tekniske fejl
4.1.1
Hvis greb roterer, trin knækker, slynger hænger afgørende uhensigtsmæssigt eller andre hændelser der ikke er fremprovokeret af klatreren, men som er til ulempe for udøveren, betegnes det en teknisk fejl.
4.2 – Nyt forsøg
4.2.1
Hvis rutedommeren gør opmærksom på fejl, stilles klatreren overfor valget mellem at klatre videre og miste retten til nyt forsøg eller stoppe sit forsøg for at få et nyt senere.
4.2.2
Hvis rutedommeren stopper forsøget eller klatreren falder af som følge af teknisk fejl, skal klatreren øjeblikkelig sendes i særskilt isolation. Klatreren får nyt forsøg på ruten, når resten af feltet har klatret.
4.2.3
Klatreren skal minimum have 15 minutters hvile før sit nye forsøg. I tilfælde af mere end 25 minutters ventetid, har klatreren ret til 15 minutters opvarmning inden sit nye forsøg.
4.3 – Forsøg stoppet
4.3.1
Hvis klatreren gør opmærksom på fejl vurderer rutedommeren situationen og afgør om klatreren må klatre videre eller forsøget skal gå om.
4.3.2
Hvis klatreren overtræder reglerne skal det først påpeges. Rettes fejlen ikke øjeblikkeligt eller ved gentagelse, skal udøveren stoppes.
4.3.3
Hvis klatreren overtræder reglerne på en måde, der hjælper klatreren til at opnå en fordel, skal klatreren stoppes øjeblikkeligt.
4.3.4
Tre overtrædelser på et problem/rute fører til diskvalifikation.
4.4 – Protest
4.4.1
En udøver eller en holdleder på vegne af en udøver kan kun nedlægge protest under konkurrencen i forhold til den runde, den pågældende klatrer senest har klatret i.
4.4.2
Protest indgives til den rutedommer, der har dømt ruten.
4.4.3
Det koster 500,00 kr. at indgive en protest. Hvis klatreren får medhold tilbagebetales beløbet.
4.4.4
Fristen for protester over resultater i en given runde udløber 10 minutter efter at den af overdommerne underskrevne resultatliste for den givne runde er offentliggjort.
4.4.5
Protester over overdommeren eller dennes afgørelser indgives skriftligt til Dansk Klatreforbunds Ordensudvalget inden 7 dage efter konkurrencen. Dette koster 500,00 kr., som tilbagebetales i tilfælde af medhold.
4.4.6
Protester over sikkerhed, arrangement, usportslig optræden og andet, der ikke direkte vedrører dommerkendelser, kan indgives skriftlig indtil 7 dage efter konkurrencen og behandles af Dansk Klatreforbunds bestyrelse. Dette koster 500,00 kr., som tilbagebetales i tilfælde af medhold.
5.1.1
Rutebyggerne skal forholde sig neutralt og må ikke diskutere forskellige klatreres præstation med andre end over-, rute- og pointdommere under konkurrencen.
5.2.1
Ruterne skal bygges så point kan gives så entydigt som muligt, hvilket eksempelvis betyder minimering af tapeafgrænsninger og så vidt muligt, at fiksere greb med skruer, så de ikke kan dreje.
5.3.1
Skjulte greb eller holdeflader skal ”mærkes”, så det er nemt for klatreren at se, når ruten klatres.
5.4.1
Ruten starter der, hvor deltageren ønsker det og ved egen hjælp kan forlade gulvet.
5.4.2
Brug af markeret startgreb skal kun anvendes, hvor det er nødvendigt for at sikre rutens længde. Det bør så vidt muligt undgås og brug af markeret startgreb skal altid godkendes af overdommer.
5.4.3
Ruten er toppet, når det markerede topanker er klippet.
5.5.1
Rutebyggerne skal bygge så at højst mulig sikkerhed for klatrerne opnås.
5.5.2
Hver enkelt karabin må kun være forbundet til bolthængeren med ét P-led og én syet slynge. Der må således ikke bruges sammenkædning af flere slynger, bundne slynger eller andre fastgørelsesmidler til bolthængere end P-led. Eneste undtagelse er eventuelt fastmonterede ankerkæder.
5.5.3
Karabiner skal fikseres i slyngerne med slyngegummi eller lignende og åbne slynger skal tapes sammen så eksempelvis fingre ikke kan komme i klemme i slyngen.
5.5.4
P-led skal tapes for at forhindre rotation.
5.6 – Tapemarkeringer
5.6.1
Eventuelt start- og slutgreb markeres med sort (se § 5.4.2).
5.6.2
Flader afgrænset med rødt tape må ikke røres.
5.6.3
Flader afgrænset med sort tape må røres, men ikke bruges til at bære vægt. Man må således bruge arme eller ben til balance forbi en sort markering, men man må ikke stå på trin eller flade og ej heller ”stemme” med andre legemsdele på den anden side af en sort markering.
5.6.4
Blå tape angiver tvungne klip og både slynge der skal klippes og greb der skal klippes fra skal markeres.
5.6.5
Hvis der afviges fra disse farvekoder skal klatrerne udtrykkelig informeres om dette ved rutevisningen.
6.1 – Generelt
6.1.1
Mobiltelefoner, walkie-talkier, kameraer, diktafoner og lignende er forbudt i isolationen for klatrere såvel som holdledere. Overdommeren kan dispensere fra denne regel.
6.1.2
Dommere, officials, samaritter/læge og rutebyggere har dispensation fra 6.1.1, men må kun bruge disse i konkurrenceøjemed.
6.2 – Adgang til isolation
6.2.1
Som hovedregel kan man ikke gå ind i isolationen, når denne er lukket, men udelukkende forlade denne. Undtaget herfra er dommere, officials, samaritter/læge og rutebyggere. Hvis personer skal ind i isolationen, skal det godkendes af isolationsvagten og personen skal ledsages af en official.
6.2.2
Overdommeren kan give særlig adgangstilladelse til andre end ovennævnte.
6.3 – Holdledere/træneres ophold i isolation/rutegennemgang
6.3.1
Holdledere/trænere kan opholde sig i isolationen sammen med deres udøvere. Hvis disse forlader isolationen må de ikke returnere. Holdledere/trænere skal tjekkes ind sammen med deltagerne og på forhånd være udpeget af deltagernes klubber. Der må udpeges 1 holdleder/træner pr. 10 deltagere.
6.3.2
Det er kun konkurrencedeltagerne fra isolationen der må være til stede ved rutevisningen. Således må trænere, hjælpere etc., der skal opholde sig i isolationen under konkurrencen, ikke være tilstede.
6.4 – Kontakt med deltagere i isolation
6.4.1
Klatrerne er i isolation fra de er tjekket ind og indtil de har klatret i den givne runde. Dette betyder at kun dommere, sikringsfolk, rutebyggere, officials, andre udøvere samt holdlederen/træneren i isolationen må tale med klatrerne i denne periode.
Afsnit 7 – Start og resultatlister
7.1.1
Startlister og resultatlister med angivelse af klatrernes rygnummer skal være til rådighed for dommere, sekretariats-officials, kamerafolk og i isolationen, ligesom de skal være tilgængelige for publikum.
7.2.1
Startlister til kvalifikation laves ved lodtrækning.
7.3.1
I runderne efter kvalifikationen starter klatrerne i omvendt rækkefølge af deres kvalifikations-resultat.
7.4.1
Resultatlister for de enkelte runder skal underskrives og dateres med klokkeslæt af over- og rutedommer inden offentliggørelse.
7.5.1
Startlister til mellemrunden og finalerne skal senest foreligge 10 minutter efter den officielle resultatliste er underskrevet af overdommer og rutedommer. Er der indgivet protester som skal behandles, kan dette udskyde offentliggørelsen.
7.5.2
På startlisterne skal åbne- og lukketider for isolation, starttid for runden samt klatrernes rækkefølge fremgå.
8.1.1
Det er overdommeren der afgør, hvor meget klatrerne skal vide om ruten. Det anbefales at informere klatrerne optimalt, så betydningen af eventuelt særligt kendskab til den givne konkurrencevæg minimeres. Herunder også information om eventuelle skjulte greb eller brug af ”tick-marks”.
8.2.1
De eneste hjælpemidler der er tilladt ved rutevisningen er kikkert, papir og skriveredskaber.
8.3.1
Det er rutebyggeren der forestår rutevisningen og redegør for tape-afgrænsninger og tvungne klip.
8.3.2
Deltagerne skal under hele rutevisningen være i klatrezonen.
9.1.1
Ved felt på over 20 klatrere skal greb på rute eller problem børstes midtvejs.
9.2.1
Kalkposen må kun indeholde magnesiumcarbonat og ikke harpiks eller andre klæbende substanser, ligesom disse ikke må påføres hænder eller sko. Sko må ikke påføres additiver, der ændrer på gummiets oprindelige egenskaber.
9.2.2
Flydende kalk må ikke indeholde harpiks eller anden form for klæbesubstanser.
Disse regler skal ses som et supplement til generelle regler for konkurrenceafvikling.
10.1 – Rutekonkurrence
10.1.1
Der gives 6 minutter til fælles rutevisning. Dette kan fraviges efter beslutning af overdommeren, hvis rutebyggere eller arrangører anmoder herom.
10.1.2
Klatreren har 40 sekunder i klatrezonen før ruten skal være påbegyndt. Tiden indgår i den samlede tid på ruten.
10.1.3
Tid på rute er mellem 4 og 10 minutter. Den eksakte tid fastsættes af overdommer i samråd med rutebygger. Der henstilles til, at det ikke er tiden, der bliver den afgørende faktor for udøverens præstation.
10.2 – Pointgivning
10.2.1
Ruten føres og point gives efter hvor langt klatreren kommer op ad rutens linje.
10.2.2
Det gives kun point for greb tiltænkt hænderne.
10.2.3
Et forsøg er slut, når klatreren hænger i selen, eller kaldes ned af dommeren.
10.3 – Plus og minus point
10.3.1
Point gives for greb holdt.
10.3.2
Der anføres et plus, hvis klatreren går videre ind i rutens næste bevægelse før fald fra det givne greb, uden dog at nå rutens næste greb.
10.3.3
Der anføres minus for greb, der har været holdt uden kontrol, på den, for den givne bevægelse, primære holdeflade.
10.4 – Afvikling
10.4.1
Konkurrencen afvikles efter to modeller.
Model 1 – tre runder: kvalifikation, semifinale og finale.
Model 2 – to runder: kvalifikation med to ruter og en finale.
Uanset hvilket model der anvendes, skal finalen altid være onsight. Kvalifikationen og semifinalen kan klatres onsight eller som flash.
Superfinaler skal så vidt muligt undgås.
10.4.2.1 – Model 1
Ved 2 eller flere separate kvalifikationsruter skal deltagerne så vidt muligt fordeles ligeligt efter niveau i kvalifikations-grupperne. Dette kan eventuelt gøres på baggrund af resultater fra seneste konkurrencer af samme type. Det er op til arrangørerne at foretage fordelingen efter bedste skøn.
10.4.2.2
Ved flere kvalifikationsruter skal ruterne have nogenlunde ensartet udvikling i sværhedsgrad, så spredningen i kvalifikationsgrupperne bliver nogenlunde ensartet.
10.4.2.3
Der må kun benyttes én rute pr. semifinale, finale (og superfinale).
10.4.2.4
Der går 16 deltagere videre til semifinalen.
10.4.2.5
Der går 8 deltagere videre til finalen.
10.4.2.6
Hvis flere deler den sidste kvalificerende plads, går alle med denne rangering videre.
10.4.3.1 – Model 2
Før konkurrencestart skal ruterne ved flash vises af en førklatrer, som klatrer ruterne fra bund til top jf. den pointgivende sekvens.
10.4.3.2
Første klatrer på hver rute skal have min. 10 minutter, maksimalt 30 minutter fra førklatreren har klatret ruten, til udøverens tid begynder.
10.4.3.3
Der kan tillades planlagte hæng under rutevisningen, dvs. at førklatreren godt må holde en pause undervejs.
10.4.3.4
Når der klatres to kvalifikationsruter som flash kan der benyttes to systemer:
A:
Først klatres den ene rute af alle deltagere og derefter klatres den anden af alle deltagere. Startrækkefølgen for den første rute bestemmes ved lodtrækning. Startrækkefølge for den anden rute er den samme, forskudt med halvdelen af feltet.
Eksempel 1: Med 20 deltagere i en klasse, skal den klatrer der startede som nummer 11 på den første rute starte som nummer 1 på den anden rute.
Eksempel 2: Med 19 deltagere i en klasse, skal den klatrer der startede som nummer 10 på den første rute starte som nummer 1 på den anden rute.
B.
De to ruter klatres samtidig.
Deltagerne deles i to lige store grupper ved lodtrækning. Startrækkefølgen i de to grupper bestemmes ligeledes ved lodtrækning. Når en deltager har afsluttet sit forsøg på den ene rute føjes vedkommende til startlisten på den anden rute.
10.4.3.5
Deltagerne skal have mindst 50 minutters hvil mellem deres forsøg på den første og den anden rute.
10.4.3.6
Ved beregning af deltagernes placeringer efter de to kvalifikationsruter benyttes følgende formel:
Hvor:
PT er den samlede score
r1 er klatrerens placering på rute 1
r2 er klatrerens placering på rute 2.
I tilfælde af at to eller flere klatrere slutter lige på en rute, bliver de i beregningen tildelt deres gennemsnitlige placering.
Eksempel:
4 klatrere topper den ene rute.
Deres score bliver så (1+2+3+4)/4 = 2,5
Jo lavere score jo bedre resultat.
10.4.3.7
På anden kvalifikationsrute er startrækkefølgen således at anden halvdel af feltet klatrer først. Eks. første rute: 1 – 20, anden rute: 11 – 20 og 1 – 10.
10.4.3.8
Der går 8 udøvere videre til finalen.
10.4.3.9
Hvis flere deler den sidste kvalificerende plads, går alle med denne rangering videre.
10.5 – Klip og hængere
10.5.1
På ruten må der kun være de til ruten hørende slynger til rådighed. Slynger, der ikke skal klippes, skal fjernes eller som minimum klippes op i hængeren.
10.5.2
I samråd mellem rutebygger, rute- og overdommer afgøres det, hvornår back-clipping af karabiner udgør en sikkerhedsrisiko.
10.5.3
Overdommeren har kompetence til at træffe den endelige beslutning om hvilke klip der skal klippes korrekt for at kunne fortsætte, eventuelt efter indstilling fra rutedommeren.
10.5.4
Alle slynger skal klippes i rækkefølge.
10.5.5
Det er rutedommeren (og i sidste instans overdommeren), der vurderer hvorvidt klatreren har udvist almindelig sikkerhedsmæssig adfærd. Overtrædelser medfører først en advarsel. Rettes fejlen ikke øjeblikkeligt, stoppes forsøget.
10.6 – Video
10.6.1
Finalerne skal filmes.
Disse regler skal ses som et supplement til generelle regler for konkurrenceafvikling.
11.1 – Boulderkonkurrence
11.1.1
Består af et antal problemer på 4 til 12 bevægelser, der klatres uden reb og med et forsvarligt faldunderlag.
11.1.2
Boulderkonkurrencer består af to runder, indledende og finale.
11.2 – Afvikling
11.2.1
I den indledende runde klatrer alle på 4 til 8 problemer og har 4 til 8 minutters klatre/hviletid på hvert problem. Antal problemer og hviletider er uafhængige af hinanden.
11.2.2
I finalen klatrer alle på seks problemer og har 6 minutters klatre/hviletid på hvert problem.
11.2.3
Hvis feltet er mindre end 16 deltagere, går 6 i finalen ellers er der 12 finalister.
11.2.4
Der foretages ingen rutevisning.
11.2.5
Finalen kan enten afvikles ved rotation eller i rækkefølge. Dette er op til arrangøren at bestemme.
11.3 – Indskrænkning af problemer
11.3.1
En af runderne kan aflyses. Hvis finalen aflyses, er resultatet fra den indledende runde, det gældende resultat.
11.3.2
I forbindelse med uforudsete hændelser, kan antallet af problemer i indledende runde eller finalen ændres.
11.4 – Klatrerens sikkerhed
11.4.1
Kroppens laveste punkt må aldrig komme mere end tre meter over faldunderlaget.
11.4.2
Der må ikke forekomme nedadrettede dynamiske bevægelser.
11.4.3
Det er overdommerens ansvar at vurdere om faldunderlaget er tilstrækkeligt.
11.5 – Dommere
11.5.1
Konkurrencen skal have en af Forbundet godkendt overdommer.
11.5.2
Der skal være mindst en dommer pr. problem.
11.5.3
Hver dommer få tildelt et problem, og det er den dommer, som dømmer dette problem igennem en hel runde.
11.5.4
Hvis der er over 30 deltagere i runden kan dommeren afløses. I sådanne tilfælde skal der være et overlap på minimum 2 deltagere.
11.6 – Tekniske fejl
11.6.1
Ved teknisk fejl skal udøveren tilbydes at fortsætte, hvis fejlen kan rettes inden for rotationens tidsramme.
11.6.2
Vælger klatreren at stoppe sit forsøg, skal klatreren fortsætte i rotationen på det følgende problem. Når runden er overstået, skal klatreren have sin resterende tid på problemet, dog minimum 2 minutter.
11.6.3
Kan fejlen ikke rettes inden for rotationsperioden, skal konkurrencen stoppes og fortsættes først når fejlen er rettet. Alternativt kan konkurrencen stoppes for de efterfølgende klatrere, mens den fortsættes for de klatrere, der er foran fejlen. Dette er op til overdommeren i samråd med arrangøren.
11.6.4
Det første forsøg efter en teknisk fejl er gratis. Hvis klatreren kommer længst i det forsøg, hvor den tekniske fejl opstår, så er det gældende. Hvis klatreren kommer længst i det gratis forsøg, så afløser denne scoring, det foregående forsøg.
11.7 – Markering af greb
11.7.1
Alle problemer skal minimum have markerede start og slut greb, markeret med sort, til begge hænder. Der kan også markeres starttrin. Problemsætteren kan vælge at markere højre og venstre på startgrebene.
11.7.2
Hvis problemet afsluttes med udtopning, skal det oplyses af dommeren, før klatreren påbegynder sit forsøg.
11.7.3
Zonegreb markeres med blåt.
11.8 – Observation af problemer
11.8.1
Klatreren må ikke røre andre greb end de markerede startgreb (heller ikke tick-mærke, børste eller kalke greb). Hvis dette sker, skal det regnes for et forsøg.
11.8.2
Klatreren må ikke bruge objekter (f.eks. møbler eller stiger) i forbindelse med observation af problemerne.
11.8.3
Hvert problem skal have et tydeligt afgrænset observationsområde. Dette område skal indeholde problemets faldunderlag. Klatreren må frit observere problemet fra dette område.
11.8.4
Klatreren må på intet tidspunkt observere andre problemer end det aktuelt tildelte. Hvis det observeres af dommeren, skal det betragtes som usportslig optræden og medføre øjeblikkelig bortvisning.
11.9 – Start og signaler
11.9.1
Et forsøg er påbegyndt, når klatreren ikke længere er i kontakt med jorden/faldunderlaget.
11.9.2
Startgrebene må først forlades, når klatreren ikke længere er i kontakt med underlaget.
11.9.3
Der skal gives signal hver gang klatrerne har afsluttet deres klatre/hviletid, desuden skal der gives et signal, når der er et minut tilbage af klatretiden/hviletiden.
11.9.4
”Stop/start” signalet og ”1 minut” varslingen skal være to forskellige signaler.
11.10 – Rengøring af problemer
11.10.1
Problemer skal rengøres af dommeren eller eventuelt assistent efter behov.
11.11 – Udtopning
11.11.1
Hvis et problem toppes uden at zonen er rørt, tildeles klatreren også point for zonegrebet.
11.11.2
I visse tilfælde kan et problem afsluttes ved ud-topning.
11.11.3
Det er ikke tilladt at bruge egne hjælpemidler til at komme ned fra et problem eller at klatre ned af anden vej end anvist af arrangørerne.
11.11.4
Problemer i samme runde må ikke spredes på forskellige lokaliteter (f.eks. i to forskellige rum). Konkurrenceudvalget kan dog dispensere fra dette.
11.12 – Godkendt top
11.12.1
Problemet er toppet når klatreren kontrolleret holder det/de markerede slutgreb med begge hænder, eller når væggen er toppet ud.
11.12.2
Det er dommeren, der vurderer hvornår slutgrebet/grebene er holdt kontrolleret og verificerer med øjenkontakt, nik og et tydeligt ”OK”.
11.13 – Rangering
11.13.1
Klatrerne rangeres følgende kriterier:
1. Fleste toppe
2. Færreste forsøg på toppene
3. Flest zoner
4. Færreste forsøg på zoner
Er der ikke fundet en vinder, bliver resultatet fra den foregående runde tællende.
11.13.2
Er der stadigvæk ikke fundet en vinder, skal der afholdes en superfinale på et problem. Toppes dette af minimum to, skal problemet gradvist justeres sværre, indtil der er fundet en vinder.
11.13.2.1
I tilfælde af superfinale bedømmes udøvernes forsøg med +/- på hvert greb.
11.13.3
Er der delte pladser i den indledende runde, som gør at flere end 6 (12) kvalificerer sig til finalen (delte 6 eller 12 pladser), må der være flere end 6 (12) deltagere i finalen.
11.14 – Video
11.14.1
Der er ingen krav til, at problemerne skal filmes. Hvis der filmes, henvises der til 3.5.2 til 3.5.5.
Bilag 1: Konkurrenceregler for Junior DM i Danmark
Dansk Klatreforbund står for afviklingen af DM for juniorer.
Der afvikles hvert år et DM i ruteklatring og et DM i bouldering.
Generelt gælder de samme regler som for seniorkonkurrencer dog er der nogle fravigelser, som vil blive beskrevet i det følgende.
Afvigelser fra Dansk Klatreforbunds konkurrenceregler:
Afsnit 1 – Deltagergebyr og tilmelding
1.1.1
Deltagergebyret må maksimalt være 100,00 kr. og skal være arrangøren i hænde 5 dage før konkurrencedagen.
1.1.2
Er tilmeldingsformalia ikke overholdt, kan klatreren ikke deltage.
Afsnit 2 – Alderinddeling:
2.1
Der klatres i tre rækker: U14, U16 og U18.
2.2
U14 er åben for klatrere, der i kalenderåret fylder 13 eller 14 år og for yngre klatrere der på konkurrencedagen er fyldt 12 år.
2.3
U16 er åben for klatrere, der i kalenderåret fylder 15 eller 16 år.
2.4
U18 er åben for klatrere, der i kalenderåret fylder 17 eller 18 år.
Tabel:
År: |
U18 er åben for klatrere født i:
|
U16 er åben for klatrere født i:
|
U14 er åben for klatrere født i:
|
|
2009 |
1991 – 1992 |
1993 – 1994 |
1995 – 1996 | + yngre klatrere der er fyldt 12 på konkurrencedagen |
2010 |
1992 – 1993 |
1994 – 1995 |
1996 – 1997 | + yngre klatrere der er fyldt 12 på konkurrencedagen |
2011 |
1993 – 1994 |
1995 – 1996 |
1997 – 1998 | + yngre klatrere der er fyldt 12 på konkurrencedagen |
2012 |
1994 – 1995 |
1996 – 1997 |
1998 – 1999 | + yngre klatrere der er fyldt 12 på konkurrencedagen |
2013 |
1995 – 1996 |
1997 – 1998 |
1999 – 2000 | + yngre klatrere der er fyldt 12 på konkurrencedagen |
2014 |
1996 – 1997 |
1998 – 1999 |
2000 – 2001 | + yngre klatrere der er fyldt 12 på konkurrencedagen |
2015 |
1997 – 1998 |
1999 – 2000 |
2001 – 2002 | + yngre klatrere der er fyldt 12 på konkurrencedagen |
2016 |
1998 – 1999 |
2000 – 2001 |
2002 – 2003 | + yngre klatrere der er fyldt 12 på konkurrencedagen |
2017 |
1999 – 2000 |
2001 – 2002 |
2003 – 2004 | + yngre klatrere der er fyldt 12 på konkurrencedagen |
2018 |
2000 – 2001 |
2002 – 2003 |
2004 – 2005 | + yngre klatrere der er fyldt 12 på konkurrencedagen |
2019 |
2001 – 2002 |
2003 – 2004 |
2005 – 2006 | + yngre klatrere der er fyldt 12 på konkurrencedagen |
2020 |
2002 – 2003 |
2004 – 2005 |
2006 – 2007 | + yngre klatrere der er fyldt 12 på konkurrencedagen |
2.1.2
Årgangene skal inddeles således, at de yngste deltagere minimum er 12 år gamle på konkurrencedagen.
2.1.3
Der skal føres i alle rækkerne.
2.2 – Indledende
2.2.1
Afvikles som flash konkurrence med 2 ruter.
2.2.2
Forskellige klasser må godt klatre den samme rute.
2.3 – Finale
2.3.1
Finalen afvikles som onsight.
2.3.2
Forskellige klasser kan godt klatre på den samme rute.
2.3.3
Superfinale skal så vidt muligt undgås.
2.3.4
Der kåres en danmarksmester, 2. og 3. plads i hver række.
Afsnit 3 – Bouldering
3.1.1
Et DM for juniorer må maksimalt tage 10 timer, skal afvikles på en dag og ikke slutte senere end kl. 20.00
3.2 – Indledende
3.2.1
Hver klasse klatrer 10 problemer efter totalboulderprincippet.
3.2.2
Der må maksimalt bruges 4½ time på totalboulderdelen.
3.3 – Finale
3.3.1
Der afvikles 2 onsight finaler. En med 18 piger og en med 18 drenge.
3.3.2
De 6 bedst placerede i hver række går videre til finalen.
3.3.3
De har 4-6 minutters klatre/hviletid i finalen.
3.3.4
Drenge og piger klatrer på forskellige finaleproblemer.
3.3.5
Der kåres en danmarksmester i hver række.
3.3.6
Finaleresultater er primære. Indledende resultater er sekundære.
3.4 – Sikkerhed
3.4.1
Generelt skal crimpgreb undgås.
Afsnit 4 – Video
4.1.1
Overdommeren kan fravige reglen om, at finaler skal filmes.
Bilag 2: Ordforklaring
Beta: det er jargon for information om en rute. Man må ikke få beta om en onsight rute. Får man det, bliver det til flash. Ved “information” menes der enten verbal information eller fx en klatredemonstration.
Flash: Ved flash, kan alle deltagere i en konkurrence ikke blot se ruten, men de får også alle at se en demonstrationsklatring af den. Når selve klatringen går i gang, kan alle se de andre klatre ruten.
Klatrezone (oversat fra “observation area”): den del af gulvet hvor klatrerne må være under rutevisning. Mens de befinder sig der, er de formelt stadig i isolation, og alle regler vedrørende isolation gælder. Klatrezonen vil af naturlige årsager indeholde det sted fra hvilket ruten klatres.
Onsight:Alle deltagere i en konkurrence befinder sig i isolation, hvor de ikke kan se ruterne. Inden konkurrencen er der rutefremvisning, hvor deltagerne typisk får 6 minutter til at se ruten. Derefter går de tilbage i isolation, og klatrer i rækkefølge, uden at have set andre klatre ruten.
Tick-marks:Disse er forbudt under en konkurrence; de er markeringer som man laver med kridt eller “kalk” for at mærke hvordan man har tænkt sig senere at klatre ruten. Det er under rutevisning at nogen måske kommer på den tanke. Det er dog mest ude på klippebouldere, hvor tick-marks kan være nyttig, for at markere hvor et greb er. På indendørs vægge er grebene langt bedre definerede.
Topo:Rutebyggeren laver en skitse af hver rute I en rutekonkurrence, som viser nummerering af de greb, der tæller mod en score under klatringen. Alle dommere får sådan en topo, så de kan bedømme, hvor langt hver deltager når på ruten.
Totalboulder (-konkurrence): Alle deltagere i en totalboulderkonkurrence går rundt blandt problemerne og klatrer dem efter eget skøn, dvs. uden en forudbestemt rækkefølge. Typisk noterer man selv på en liste hvad man har toppet.
Tvungne klip:Ved ruteklatring skal alle hængende slynger klippes ind op ad ruten, men der kan være slynger, som rutebyggeren kræver, skal klippes ind fra dertil markerede greb (blå tape). Disse kaldes tvungne klip. Det betyder dog ikke, at det ikke er nødvendigt at klippe ind i de andre. Forskellen her er, at det i sikkerhedens interesse forhindres at disse slynger bliver klippet fra en højere position, hvorimod alle andre må klippes fra positioner som klatreren selv bestemmer, så længe der ikke skal klatres nedad for at klippe.
Udtopning: I en boulderkonkurrence kan man, når man når det sidste greb og har fået “OK” fra dommeren, enten hoppe ned, eller klatre op over toppen, alt efter regler for den aktuelle konkurrence.
Zonegreb:Ca. i midten af et boulderproblem er der et greb markeret med blåt tape, som giver point hvis klatreren når frem til det. På et boulderproblem er således to greb der giver points, zonegreb og topgreb. Andre greb tæller ikke.