Denne manual henvender sig til arrangører af alle slags klatrekonkurrencer på kunstige klatrevægge.
Alt, lige fra små lokale konkurrencer til store nationale konkurrencer der tilstræber at overholde ICC reglerne. Det vil sige konkurrencer hvor der deltager medlemmer af andre klubber. Meget vil naturligvis også gælde for klubmesterskaber.
Manualen kan bruges som et opslagsværk, både hvis man er i tvivl om noget i forbindelse med en konkurrence, men også hvis man bare skal finde inspiration til at afholde en.
Indholdsfortegnelse:
Konkurrence manual ……………………………………………………………………………………………………………….. 1
Indholdsfortegnelse:………………………………………………………………………………………………………………… 1
Konkurrence former:……………………………………………………………………………………………………………….. 2
Før konkurrencen: …………………………………………………………………………………………………………………… 2
Planlægning:……………………………………………………………………………………………………………………….. 2
Dato og starttidspunkt: ………………………………………………………………………………………………………. 2
Tidsplan………………………………………………………………………………………………………………………….. 3
Arrangører:……………………………………………………………………………………………………………………… 3
Ansvarlige: ……………………………………………………………………………………………………………………… 3
Indbydelse: ……………………………………………………………………………………………………………………… 4
Program:…………………………………………………………………………………………………………………………. 4
Budget: …………………………………………………………………………………………………………………………… 5
Sponsorer: ………………………………………………………………………………………………………………………. 6
Medier: …………………………………………………………………………………………………………………………… 6
Præmier: …………………………………………………………………………………………………………………………. 7
Reklame: ………………………………………………………………………………………………………………………… 7
Konkurrenceform: …………………………………………………………………………………………………………….. 7
Konkurrenceruter: …………………………………………………………………………………………………………….. 8
Dommere:…………………………………………………………………………………………………………………………. 10
Hoveddommer:………………………………………………………………………………………………………………. 11
Kategoridommer: ……………………………………………………………………………………………………………. 11
Pointdommer:………………………………………………………………………………………………………………… 11
Konkurrenceregler: …………………………………………………………………………………………………………….. 11
NCC regler: …………………………………………………………………………………………………………………… 11
Video:…………………………………………………………………………………………………………………………… 11
Forplejning: ………………………………………………………………………………………………………………………. 12
Mad: …………………………………………………………………………………………………………………………….. 12
Drikke: …………………………………………………………………………………………………………………………. 12
Priser: …………………………………………………………………………………………………………………………… 12
Fest: …………………………………………………………………………………………………………………………………….. 12
Tilmelding:…………………………………………………………………………………………………………………………… 12
Konkurrence Klasser:…………………………………………………………………………………………………………….. 12
Deltager Gebyr:…………………………………………………………………………………………………………………. 13
Deltager Tøj: …………………………………………………………………………………………………………………….. 13
Dagen før konkurrencen: ………………………………………………………………………………………………………… 13
Klargøringshold: ……………………………………………………………………………………………………………….. 13
konkurrencemanual.doc Side 2
Storskærm: ……………………………………………………………………………………………………………………….. 13
Overnatning:……………………………………………………………………………………………………………………… 13
Konkurrence dagen ……………………………………………………………………………………………………………….. 13
Indgang: …………………………………………………………………………………………………………………………… 14
Halvagt: ……………………………………………………………………………………………………………………………. 14
Walkie-talkies: ………………………………………………………………………………………………………………….. 14
Information: ……………………………………………………………………………………………………………………… 14
Indskrivning: …………………………………………………………………………………………………………………….. 14
Deltager Nummer:……………………………………………………………………………………………………………… 14
Opvarmningsfaciliteter: ………………………………………………………………………………………………………. 14
Tilskuere: ……………….. ……………………………………………………………………………………………………….. 15
Sikkerhed: ………………………………………………………………………………………………………………………… 15
Sikringsfolk:……………………………………………………………………………………………………………………… 15
Navneskilte: ……………………………………………………………………………………………………………………… 16
Rutegennemgang:………………………………………………………………………………………………………………. 16
Skift mellem ruter: ……………………………………………………………………………………………………………… 16
Isolation:…………………………………………………………………………………………………………………………… 16
Isolationsvagter: ………………………………………………………………………………………………………………… 16
Info-møde:………………………………………………………………………………………………………………………… 16
Startlister: …………………………………………………………………………………………………………………………. 16
Transitzone:………………………………………………………………………………………………………………………. 16
Efter konkurrencen………………………………………………………………………………………………………………… 17
Oprydningshold:………………………………………………………………………………………………………………… 17
Tak: …………………………………………………………………………………………………………………………………. 17
Rutebygning: …………………………………………………………………………………………………………………….. 17
Evaluering ……………………………………………………………………………………………………………………………. 17
DSF …………………………………………………………………………………………………………………………………….. 17
Konkurrence former:
I manualen vil der blive differentieret mellem rute og boulder konkurrencer og mellem bredde/freestyle
konkurrencer og NCC/ICC lignende konkurrencer.
Rute konkurrencer, er konkurrencer hvor deltagerne under hele konkurrencen er sikret af et reb, mens
boulder konkurrencer foregår på så lave vægge at et sikkerhedsreb ikke er nødvendigt.
NCC/ICC lignende konkurrencer, er konkurrencer hvor arrangørerne så vidt muligt overholder de
internationale konkurrenceregler, mens bredde/freestyle konkurrencer dækker over alle de
konkurrencevarianter som opstår, når man af den ene eller anden grund må tilpasse konkurrenceformen
til de givende omstændigheder.
Før konkurrencen:
Planlægning:
Dato og starttidspunkt:
Når man har besluttet at afvikle en konkurrence er det en god ide at undersøge om der findes andre
konkurrerende arrangementer der ramler sammen med konkurrencen. Hvis det er en stor konkurrence,
konkurrencemanual.doc Side 3
skal der hverken ligge nogle i samme eller tilstødende weekender, hvis man vil have optimal
deltagelse. Hvis det er en mindre/lokal konkurrence, er det ikke så vigtigt.
Man skal også overveje om det skal være et to-dages arrangement, hvilket dog kun er relevant ved
virkelige store konkurrencer såsom NM og DM, hvor man tilstræber at følge ICC regelsættet. Ellers
skal man bare overveje hvor tidligt man skal i gang. Generelt kan siges at en ICC lignende
konkurrencer tager hele dagen, mens freestyle-konkurrencer kan gennemføres på alt fra en time til en
weekend.
Tidsplan
Det er svært at sige hvornår de forskellige udvalg og ankermænd skal påbegynde deres arbejde, men jo større en konkurrence, jo før skal man gå i gang.
1. led: Til en konkurrence som DM, vil de indledende møder mellem bestyrelsen og den/de konkurrenceansvarlige typisk begynde omkring fem – seks måneder før konkurrencen og man vil finde de forskellige ankermænd.
2. led: Fire – fem måneder før konkurrencen vil den ruteansvarlige og PR/sponsoransvarlige begynde de indledende manøvrere, hvor den ruteansvarlige skal finde rutebyggere og planlægge klargøring af væggen, mens PR/sponsoransvarlige skal til at undersøge hvilke uligheder der er for at skaffe PR og mediedækning.
3. led: To – tre måneder før konkurrencen vil den festansvarlige gå i gang med at planlægge en evt. fest og sende indbydelser ud (dette er en fordel at gøre sammen med indbydelsen til selve konkurrencen). Den genetableringsansvarlige skal også være fundet, således at han kan gå i gang med at lave en plan for rutebygningen og finde folk til at hjælpe. Samtidigt skal den sikkerhedsansvarlige være fundet, således at han har mulighed for at finde sikringsfolk (evt. uddanne dem) og koordinere vægklargøringen med den ruteansvarlige.
4. Led: En – to måneder før skal den bod ansvarlige i gang med at finde folk til at passe den og finde ud af hvad der skal sælges. Den hal ansvarlige skal finde folk til at hjælpe på dagen og det samme skal den isolationsansvarlige. Skal der videofilmes, så skal personen med dette ansvar også i gang med at finde folk. Desuden skal oprydningsholdet findes og det skal koordineres med den ruteansvarlige
Arrangører:
Det kan enten være en forening, private personer, et firma eller et samarbejde.
Ansvarlige:
Det er fra begyndelsen vigtigt at få fastlagt hvem der har ansvaret for hvad. Bare fordi det er bestyrelsen der tager initiativ til en konkurrence, så er det ikke nødvendigt at det også er dem der skal arrangere den. Derfor er det vigtigt at der som det første bliver udpeget en konkurrenceansvarlig eller chefarrangør således at man altid ved hvem man skal kontakte, hvis der opstår problemer eller man har spørgsmål. Desuden er det vigtigt at få uddelegeret de forskellige opgaver til ankermændene, således at arrangøren hele tiden har mulighed for at få statusrapporter og derved holde styr på planlægningen.
Ankermænd:
Det er en god ide at udpege en ankermand for hver af de store ansvarsposter. At være ankermand betyder at man har ansvaret for de enkelte poster og at man jævnligt mødes med arrangøren og de andre ankermænd for at diskutere problemer og aflægge status. Alt efter hvor stor konkurrencen er han man udelade enkelte poster såsom, PR, Bod, Fest etc. Der er også mulighed for at slå de enkelte poster sammen, således at organisationen ikke bliver så stor. Det er her vigtigt at bemærke at langt fra alle poster er nødvendige ved en uformel freestyle konkurrence, mens det er en stor hjælp ved ICC lignende konkurrencer.
- Arrangementsansvarlig (1. led)
- Rutebygningsansvarlig (2. led)
- PR/Sponsor ansvarlig (2. led)
- Fest ansvarlig (3. led)
- Genetableringsansvarlig (3. led)
- Sikkerhedsansvarlig (3. led)
- Isolationsansvarlig (4. led)
- Bod ansvarlig (4. led)
- Hal ansvarlig (4. led)
- Oprydningsansvarlig (4. led)
- Videoansvarlig (4. led)
Frivillige:
Da der i klatring ikke er så meget som en flad femøre til aflønninger, er frivillig arbejdskraft alt afgørende for en succesfuld konkurrence. Det føles altid svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Problemet er at man forventer at de har den samme ildhu som en selv og at de derfor nærmest står i kø for at melde sig, men det gør de ikke.
Løsningen er at man tidligt får udarbejdet en opgaveliste, hvor de kan skrive sig på. Dette betyder at opgaven ikke er så diffus for den enkelte. Man skal dog ikke regne med at dette er nok, så derfor er det en af ankermændenes fornemste opgaver tidligt at skaffe de nødvendige personer. Dette gøres ved hjælp af opgavelisten og verbal henvendelse. Snak med folk – de vil gerne hjælpe hvis bare de bliver spurgt.
Indbydelse:
Indbydelsen skal sende ud til samtlige klubber så hurtigt som muligt, senest halvanden måned før.
Indbydelsen kan sendes til alle forbundets klubber ved at sende til adressen klubber@klatreforbund.dk.
Man kan evt. begynde med at sende en plakat rundt til klubberne, med de vigtigste informationer såsom dato, sted og konkurrenceform. Et A4-papir til klubbens opslagstavle er langt bedre end ingenting.
Selvom klubbens kontaktperson har fået en annoncering er det ikke altid ham kan være sikker på at oplysningen kommer videre.
Jo længere tid folk ved det i forvejen, jo længere tid har de til at planlægge. Den endelige indbydelse skal indeholde program, samt information om tilmelding og betaling.
Annoncering på forbundets hjemmeside sker ved at sende invitationen til webmasteren. Hvis der skal være online tilmelding sendes relevante oplysninger ligeledes til webmasteren. Hvilke oplysninger skal man angive for at tilmelde sig?
Hvad er tilmeldingsfristen? Se gerne på en allerede aktiv formular hvordan den kan være udformet. Det er vigtigt at angive hvordan deltagergebyr betales.
Program:
Programmet for arrangementet skal være færdigt tidligt i forløbet, da det skal sendes ud med indbydelsen. Det er vigtigt at det er rimeligt præcist, da folk nogle gange kommer fra hele landet, og derfor skal have transporten til at passe, både til og fra konkurrencen. I programmet skal der være tidspunkter bl.a. for indskrivning, rutevisning, start og slut for de enkelte klasser, præmie overrækkelse, endeligt sluttidspunkt og evt. andre arrangementer. Generelt skal progrannet omfatte de informationer som tilskuere, deltagere har brug for, for at kunne planlægge deres tidsplan.
Et færdigt og realistisk program er vigtigt for arrangøren, da det betyder at man har taget stilling til hele konkurrencens forløb. Ligeledes kan det ved store konkurrencer være en god ide at udsende et program, samt en liste over de ansvarlige for de forskellige arbejdsopgaver, således at de frivillige har et overblik over hvem de skal kontakte i forskellige situationer.
Eksempel på dagsprogram for rutekonkurrence (DM 2004):
De største faldgrupper i dagsprogrammet er at finde tid nok til at forberede ruterne til rutegennemgang får de enkelte runder.
Dette kræver en delplanlægning, især at rutebyggerne er beviste om hvor på væggen de enkelte ruter skal være og hvornår de enkelte klasser skal klatre.
For at eliminere ventetiden for både deltagere og publikum, er det hensigtsmæssigt at ruterne ikke overlapper hinanden og at man ikke behøver at skrue greb af ruterne, desuden er det nemmere hvis ruterne kan afdækkes, om ikke det hele så store dele, således at de er hurtige at klargøre.
Et andet problem er hvorvidt deltagerne kan få lov at se de andre klasser klatre. Dette giver helt klart en god stemning, hvis det kan lade sig gøre, men kræver også mere tid, planlægning og egnede faciliteter.
09.00-10.00: Isolation og indskrivning åbner
10.15-10.25: Rute gennemgang
10.30-13.00: Kvalifikation
Pause 30 minutter.
13.30-13.40: Rute gennemgang
13.50-15.20: Semi-finale
Pause 30 minutter.
15.50-16.00: Rute gennemgang
16.10-16.50: Dame finale
Pause 20 minutter.
17.10-17.20: Rute gennemgang
17.30-18.10: Herre finale
For at have en mulighed for at beregne hvor lang tid hver runde tager skal man vide hvor mange deltagere der og man må sætte en tidsbegrænsning for hvor lang tid klatrerne maksimalt må være på ruten. Det endelige deltager antal ved man først på dagen, men forhåndstilmeldingerne er dog en go indikator. Normalt laver man en tidsbegrænsning på mellem 8 og 12 min. Hvilket afhænger af rutens længde og om der er gode hvil. Hvis der findes no-hand-rest på ruten skal man være indstillet på at deltagerne vil bruge dette optimalt, hvilket kan trække konkurrencen i langdrag.
Ovenstående program er specifikt lavet til et DM, hvilket betyder at man må bruge tid på at udarbejde et program der passer til den konkurrence man afholder. En hver konkurrence foregår under specielle forehold og må derfor også have sit helt eget program.
Budget:
Det er altid godt at lave et budget forud for en konkurrence. Uanset hvor lille den er, så skal der altid bruges nogle penge, og hvis man har et budget, så kan man holde hånd i hanke med udgifterne. Det er dog vigtigt både at lave et realistisk budget og overholde det bagefter. Hvis man gør det kan det nemt lade sig gøre at lave en konkurrence der løber rundt eller ligefrem laver overskud. Det kan nemt lade sig gøre at lave en meget billig konkurrence, men man må altid regne med lidt udgifter, såsom mad til rutebyggere under forberedelsen, tape til afmærkning og lidt andre indkøb.
I den anden ende er der de store konkurrencer, hvor der hyres eksterne rutebyggere, lift, bod og mange medhjælpere. Her er det virkeligt vigtigt at indhente tilbud, og lave et budget, hvis udgifterne ikke skal løbe fra arrangøren.
Eksempel på budgetposter:
Nedenstående budget er et eksempel med en vis realisme da det bygger på poster fra RuteDM 2004.
Hver af de 7 poster der her er medtaget dækker over en lang række mindre poster der for
overskuelighedens skyld er udeladt.
- Udgifter Indtægter Diff (+/-)
- Hoveddommer 5.000,00 -5000,00
- Rutebygning 17.000,00 -17.000,00
- Deltagere 13.000,00 -13.000,00
- AV-udstyr 5.000,00 -5.000,00
- Forberedelser 3.000,00 -3.000,00
- Sponsorater 32.000,00 32.000,00
- Indtægter på dagen 11.000,00 11.000,00
- Resultat 0,00
Sponsorer:
Medier:
Medierne er ikke noget man behøver at inkludere i sine overvejelser da det på ingen måde er nødvendigt. Har man lyst ti l at få noget medieomtale, hvilket selvfølgeligt er godt for sportens medlemstilgang, så er det en god ide at lave en forhåndshenvendelse et godt stykke tid i forvejen, her skal man ”sælge” arrangementet evt. på dets underholdningsværdi, unge mennesker, action og evt. referere til tidligere indslag. Uanset hvilke respons (positiv, afslag eller et ”måske”) så følg op på det når datoen nærmer sig, det kan jo være at de har skiftet mening. I forbindelse med sponsorsøgning kan det være en fordel af have nogle medieaftaler, da de ser en mulighed for at blive eksponeret. Endeligt er
det altid nemmere at få de lokale medier til at dække begivenheden, end de nationale. En anden ide kan være at havde lavet en artikel og love at der bliver taget billeder på dagen, så er der endnu større chancer for at der bliver noget omtale omkring konkurrencen, da journalister er lige så dovne som os andre og er glade for nemt arbejde. Man kan tilbyde journalisten at han kan få artiklen på forhånd og så selv møde op på dagen og lave uddybende spørgsmål og ellers rette i artiklen som det passer.
Kontakt:
Når man skal vælge sine sponsere, skal man overveje faktorer som: tilknytning til sporten, målgruppe, lokal tilhørsforhold og personlige interesser etc. Det mest oplagte er at kontakte lokale fritids- og sportsbutikker, men også især folk der har en eller anden tilknytning til klubben, kan være potentielle sponsorer. Inden man kontakter emnet, skal man overveje hvad man har brug for (præmier, penge, hjælp, afslag i pris, tøj, etc.) hvad emnet kan tilbyde, hvilke interesser emnet har og ikke mindst hvad man selv kan tilbyde emnet til gengæld. Jo bedre man gør sit forarbejde, jo større chance er der for at det lykkedes. Husk at det er svært at komme tilbage til et emne der har givet afslag, så lad være med at lave noget overilet.
Præmier:
Præmier er sjove, men ikke nødvendige. Klatrerne i Danmark gør det for sjov så det er ikke præmierne, men arrangementet der trækker. Dette betyder at man først og fremmest skal ligge energien i et godt arrangement og sekundært i præmierne. Det er selvfølgeligt ikke et minus at have gode/flotte præmier og evt. kunne reklamere med det på indbydelsen, men fokus på arrangementet. Da der er en lille elite i Danmark der altid kæmper om de første pladser, kan det også være en god ide at give fighterpræmier, så alle har mulighed for at vinde noget. Præmier er typisk det der er lettest at få sponseret.
Reklame:
Internt i klubberne er det vigtigt med så meget reklame som muligt, da det giver flere deltagere. Man skal overveje hvor meget man reklamere udad til, da man hurtigt kan komme i pladsmangel pga. for mange tilskuere.
Konkurrenceform:
Der findes i virkeligheden et utal af konkurrenceformer, men generelt kan de inddeles i to former. Dem der tilstræber at følge ICC-reglerne og dem der ikke gør. Indenfor ICC findes der regler for ruteklatring, bouldering og speedklatring. Disse konkurrenceformer bliver der konkurreret i internationalt, og er derfor gennemprøvet. Den anden type konkurrencer, freestyle er dem hvor arrangøren selv bestemmer reglerne og kan derfor lettere tilpasses de givende faciliteter og tilføres et socialt moment. Til gengæld kan der i visse tilfælde forekomme situationer hvor konkurrencerne er knap så ”retfærdige”.
Som udgangspunkt må det anbefales at man tilstræber at afholde konkurrencer der er i henhold til ICC reglerne, da det i længden er godt for sportens udvikling. Når det er sagt så skal det også siges at freestyle- eller breddekonkurrencerne er meget bedre end ingen konkurrence, og at hvis man gerne vil afholde en konkurrence så er det det vigtigste. Før man vælger konkurrenceform skal man vurdere om man vil lave en breddekonkurrence eller en elitekonkurrence. Det ene udelukker ikke helt det andet, men hvis man har det sportslige element og resultater om fokuspunkt bør man tilstræbe en ICC konkurrence, mens man i breddekonkurrencer nemmere kan give køb på rent sportslige til fordel for
bredden.
Faciliteter:
Faciliteterne har det med at diktere hvilken slags konkurrence man kan afholde. Det er meget vigtigt at konkurrenceformen er tilpasset forholdende, således at de bliver udnyttet maksimalt. Det betyder at hvis man har en seks meter bred væg, der er 20 meter høj, så er det uhensigtsmæssigt at afholde en boulderkonkurrence frem for en rutekonkurrence. Hertil er en vigtig faktor hvor mange klatrere der er plads til i lokalet på én gang og igen skal der tages højde for tilskuere. Dette er især vigtigt hvis det er konkurrenceform hvor alle ruterne er åbne for alle i en angivet tidsperiode. For at afholde ICC konkurrence er det nødvendigt med både rum til isolation og opvarmning, hvilket også skal tages i
betragtning.
Isolation:
Ved ICC konkurrencer er der påkrævet en isolation, hvilket er et rum hvor deltagerne skal opholde sig før og under konkurrencen. Da nogle deltager skal være der det meste af dagen skal rummet være i en sådan tilstand at man har mulighed for at slappe af og holde varmen – desuden skal der være adgang til toilet og opvarmning.
Point:
Ved ICC konkurrencer giver pointene sig selv, men afholder man en freestyle konkurrence så er det op til arrangøren at udregne et retfærdigt pointsystem. Det kan være meget svært, også selvom man henter inspiration fra ICC reglerne. Derfor skal man nøje overveje hvilken slags konkurrence man vil have og hvilke deltagere man vil tiltrække.
Konkurrenceruter:
Rutebyggere:
Når man har besluttet hvilken slags konkurrence man skal afholde, skal der laves ruter der passer der til. Man kan vælge at lade nogle lokale klatrere, der ikke skal deltage, bygge ruterne. Her er det dog vigtigt at de har den fornødne erfaring til at bedømme niveauet på både feltet og deres egne ruter. Hvis man ikke har den fornødne kapacitet lokalt kan man med fordel kontakte Dansk Sportsklatreforbund der altid kan formidle kontakten til nogle kvalificerede rutebyggere, som så kan komme og hjælpe. Alt efter niveauet af konkurrencen kan det enten være nationale eller internationale rutebyggere. Man skal være indstillet på at hvis der skal hentes rutebyggere til, udefra, så koster sådan en typisk mellem 4.000 – 10.000 kr.
Lift:
Hvis man skal bygge lange ruter er det nødvendigt med en lift. Når man skal vurdere hvilken slags dette skal være, skal man bl.a. tage højde for vægens højde, hvilke muligheder der for at få liften ind i rummet og hvilke underlag der er i lokalet. I gymnastiksale er der tit en maksimumbelastning af gulvet og krav om køreplader. Hvis der ikke er specielle forehold der stiller krav til liftene så har DSF har 2 teleskoplifte på omkring 12 meter, som man kan låne uden beregning. Nærmere oplysninger om liftene kan findes på forbundets hjemmeside. Hvis man er i en situation hvor man skal leje en skal man lige høre om sponsormuligheder.
Ruteplacering:
To ting der altid skal tages højde for er eventuelle risikomomenter på ruterne og overlapning. Man skal altid sørge for at ruterne ikke bringer deltagerne i unødig fare, f.eks. ved at falde ind i ting. Det kan være i forbindelse med et pendulfald i reb, afstand til/mellem hængerne eller ved styrt fra boulder. Sørg altid for at have tilstrækkelig med faldunderlag, ellers skal ruterne laves om, da overdommeren har det sidste ord at skulle havde sagt.
En anden vigtig ting er om ruterne krydser hinanden eller overlapper. Her skal man overveje om der er flere der skal benytte ruterne samtidigt og om de i så fald vil komme til at genere hinanden. Man skal også overveje hvor ruterne skal være i forhold til publikum, og hvorledes de ruter der ikke skal benyttes eventuelt skal afdækkes. Har man for eksempel flere finaler, skal man overveje om de skal benytte samtidigt og om de kan bruges uafhængig af hinanden.
Greb:
Det er altid spændende for deltagerne hvis der er nye greb, og det gør samtidigt konkurrencen mere retfærdig da det med nye greb er lige vilkår for alle (ingen hjemmebane fordel). Når det er sagt, så skal man dog tænke på at indkøb af greb er en stor udgiftspost, især for små konkurrencer, som man godt kan spare væk.
En vigtig detalje omkring greb er at de ikke må kunne skade deltagerne unødvendigt. Dette betyder at gamle greb med skarpe kanter eller beskadiget greb ikke må benyttes.
Rutebygning:
Rutebygningen består af tre faser.
Nedtagning:
Først skal de eksisterende ruter skal tages ned. Dette kræver ingen erfaring og her kan man lade alle hjælpe. Det er en god ide at benytte lejligheden til at gøre grebene rene (enten i en eddikesyreopløsning, efterfulgt af en grundig afvaskning, eller i en opvaskemaskine) og vaske væggen af, når grebene alligevel skal ned. Under nedtagning er det fordelagtigt at sortere bolte og skruer således at de er nemme at genbruge og evt. grebene efter farver. Her er det vigtigt at sørge for tilstrækkeligt med værktøj, så de frivillige ikke skal stå i kø til en enkelt skruenøgle.
Rutebygning:
Anden del består i at ruterne skal bygges. Hvor lang tid det tager er, afhængig af hvilken form for og hvilke niveau til konkurrencen man har valgt. Her er det vigtigt at sørge for det nødvendige værktøj og de materialer der skal bruges at markere ruterne er til rådighed, således at bygningen ikke går i stå. Skal man bygge lange ruter, er det vigtigt med en lift, og er der flere rutebyggere, kan det være nødvendigt at lave en tidsplan over hvornår rutebyggerne kan bruge liften. Når rutebyggerne går i gang er det også vigtigt at lokalet er helt ryddet, således at rutebyggerne kun skal spekulere på at bygge ruter. Desuden skal området være afspærret, dels så ingen kommer til skade, dels så ingen uvedkommende kan komme til at smugkigge.
Alt efter hvor højt et niveau der forventes af ruterne, skal man regne med at det tager en del tid. Således vil 6 -7 DM (førerkonkurrence) ruter eller 20 – 24 DM boulderruter tage 3- 4 hele dage at bygge. Det kan dog gøres væsentlig hurtigere, men så skal konkurrencen være tilpasset derefter.
Generelt ved alle ICC konkurrencer skal alle greb være taget af væggen inden man begynder at bygge nye ruter, men vælger man en freestyle konkurrence er det ikke nødvendigt. Her kan man vælge at mærke enkelte ruter med tape, kridt eller en form for snipper under grebene. Uanset hvad man vælger, så skal man sørge for at de er tydelige når klatrerne skal på og at markeringerne ikke forsvinder under
konkurrencen.
Rutetestning og gennemgang:
Den tredje del består i at ruterne skal testes. Dette kan tage en del tid, igen alt efter niveauet. Uanset hvad skal man stræbe efter at være totalt færdige med ruterne 24 timer før konkurrencen, således at der er tid til både at finpudse ruterne, endelig markering og afdækning. Ved ICC-lignende konkurrencer skal der også være tid til at hoveddommerne og chefrutesætteren går ruterne i gennem og tid til evt. ændringer.
Rutemarkering:
Ved Sværhedskonkurrencer:
Det skal tilstræbes at der er så få restriktioner for klatrerne som muligt. Hvis ruterne ligger tæt er det dog svært at undgå restriktioner. De enkelte ruter skal markeres således at deltagerne ikke kan komme i tvivl om hvad de må bruge. De efterfølgende farveangivelser er vejledende. Ved ruteklatring skal følgende markeres:
• Eventuel afgrænsning af ruten. Væggens kanter behøver ikke at blive markeret, men hvis man vælger at gøre det, så rød.
• Rutens sidste slynge, som angiver hvornår ruten er gennemført. Topgreb markeres ikke, men hvis man vælger at gøre det, så sort.
• I særlige tilfælde kan man indføre følgende: En særlig slynge skal klippes, før man forlader et givet greb. Dette angives med et ensfarvet gult tapekryds ved greb og slynge.
Ved boulder konkurrencer:
• Eventuel afgrænsning af ruten. Væggens kanter behøver ikke at blive markeret, men vælger man at gøre det, så rød.
• Startgreb. Hvis der er to startgreb kan man markere det ene men H og det andet med V. Der kan også være markeret starttrin, som i så fald skal markeres med sort.
• Zonegreb.
• Slutgreb (skal være samme farve som startgreb).
Hvis der er flader som deltagerne kunne komme til at træde på (selvom de er afgrænset), kan med mellemrum markeres med røde krydser i samme farve som afgrænsningerne.
Hvis der er flere ruter, er det en god ide at navngive de enkelte ruter med et tal eller bogstav. Dette skrives med tape hvor ruten starter. Det gør det lettere for alle involverede at henvise til de enkelte ruter.
Ruteklargøring:
Udover markeringerne, er der en del formalier/sikkerhedsregler der skal overholdes. Nogle af de ting der ofte bliver glemt er; at slynger ikke må forlænges (heller ikke hvis man bruger kvikled), at alle kvikled skal vendes således at hvis låsen skulle løsne sig, så skal den løsne sig opad (mod tyngdekraften) og at alle kvikled yderligere skal tapes til, således at fingrene ikke kan hænge fast i dem, huske at tjekke alle karabiner om deres fjeder virker. Den anvendte del af klatrevæggen skal leve op til Dansk Standard for klatrevægge. Se forbundets hjemmeside for en nærmere beskrivelse af disse krav.
Afdækning:
I de konkurrencer hvor deltagerne ikke må se alle ruterne på en gang, kan man vælge at afdække ruterne. Et alternativ er at tage nogle af ruterne med efter at have markeret dem, hvilket dog er noget tidskrævende. Holder man en konkurrence over flere dage, kan man skifte ruter om natten, men det må klart anbefales at man har så mange ruter oppe som muligt ved konkurrencens start, da det altid tager lang tid at skifte dem. Dette betyder at man skal tilstræbe at placere ruterne så alle er oppe på en gang og derfor benytte sig af afdækning. Et alternativ er at skrue nogle af nøglegrebene af og sætte ”snyde” greb op så deltagerne ikke har mulighed for at læse ruterne.
Topo’er:
Ved ruteklatring sk al der laves topoer til dommerne. Det er en god idé at lave grundtopoer uden greb af hele væggen i god tid før konkurrencen starter. Når ruterne er færdige, indtegnes grebene på (kopier af) grundtopoerne. Grundtopoerne kan så genanvendes til næste konkurrence.
Dommere:
Hvis man er interesseret i at få eksterne dommere, så skal man kontakte DSFs Konkurrenceudvalg og man kan så, i et fælles samarbejde, finde den rigtige løsning for den pågældende konkurrence.
Kontakten skal dog være DSFs konkurrenceudvalg i hænde mindst 8 to måneder før konkurrencedagen, således at DSF har rimelig tid til at kontakte dommerne.
I forbindelse med større arrangementer, såsom DM og NM, kan DSF påkræve at klubber der stiller med mere end tre deltager selv skal stille med en rute- eller pointdommer. Det pålægger arrangøren, i samarbejde med DSF at vurdere om dette er en nødvendighed.
Hoveddommer:
Hoveddommeren har det overordnede ansvar for den sportslige del af arrangementet. Det betyder at hoveddommeren skal have mulighed for at inspicere ruterne inden konkurrencen går i gang og skal samtidigt have tid til at påpege og få rettet eventuelle fejl og mangler. Ved større konkurrencer er det fordelagtigt at dette foregår aftenen før.
Hoveddommeren virker også som den endelige klagemyndighed og skal derfor være fuld indforstået med konkurrencens regler, og er samtidigt den eneste person der kan bortvise deltagere og tilskuere. Alt efter konkurrencens vigtighed, kan det være en god ide at få en dommer fra en anden klub/land, da der har været eksempler på at lokale dommere er blevet udsat for unødige bebrejdelser i kølvandet på
upopulære afgørelser.
Kategoridommer:
Til hver rute er der tilknyttet en dommer med ansvaret for netop denne. Det er hans ansvar, til en hver tid, at holde øje med deltagerne der klatre, notere point og påpege fejl og mangler. Det er denne dommer som en deltager skal henvende sig til hvis der er uoverensstemmelser, ligesom al anden kommunikation mellem deltager og dommere foregår igennem kategoridommerne.
Pointdommer:
Ved sværhedskonkurrencer er der desuden tilknyttet en pointdommer, som skal holde øje med deltageren og notere hans point, desuden kan rutedommerne, ved eventuelle uoverensstemmelser, konsulere sig pointdommerne.
Konkurrenceregler:
Ved freestyle-/breddekonkurrencer er det ikke nødvendigt at følge ICC reglerne, men man skal dog oplyse deltagerne om hvordan reglerne er. Man kan vælge at følge ICC reglerne, dog med de nødvendige afvigelser, hvilke man i så fald skal informere om. Man kan også vælge at lave sine helt egne regler, men så skal man bruge noget tid på at gennemtænke alle scenarier, således at man ikke bliver overrasket i forbindelse med afviklingen af konkurrencen. Desuden skal man informer deltagerne grundigt om reglerne, således de har mulighed for at forstå og udtænke en eventuel strategi.
NCC regler:
NCC reglerne er et regelsæt der er udarbejdet af Nordic Climbing Council og er et regelsæt der er tilpasset nordiske forehold, men tilstræber at følge de internationale konkurrence regler, der er udarbejdet af ICC, International Climbing Council.
Video:
Det er efterhånden blevet meget populært at folk optager konkurrencer på video. Det er i sidste ende op til hoveddommeren om det kan tillades og under alle omstændigheder så skal man være opmærksom på at private optagelsen ikke må ligge til grund for dommerkendelser, især ikke hvis der er en dommervideo.
Til NCC lignende konkurrencer er det en god ide at videofilme alle klatrerne, således at dommerne har materiale at forholde sig til ved snævre afgørelser. Det er vigtigt at denne film ikke må ses af andre end dommerne, og skal umiddelbart efter konkurrencen afleveres til NCC/ICCs repræsentant, eller destrueres.
Forplejning:
I forbindelse med et arrangement kan man vælge at lave en bod. Boden er en mulighed for at tjene penge til foreningen samtidigt med at det er en god service for publikum og deltagerne. Har man samtidigt en fest, kan den fungere som bar om aftenen.
Mad:
I løbet af dagen er der rigt mulighed for at sælge alt fra fyldte boller og kaffe til chokolade og frugt.
Om aftenen kan man servere aftensmad og have en bar. Her er det vigtigt at man ikke bliver for ambitiøse, da man nemt kan brænde inde med alt for meget mad hvis det bliver for dyrt. En god ide er at have noget mad til de frivillige, således kan der være noget brød om morgnen og en gryde et-ellerandet i løbet af dagen. Det kan være dyrt at give dem den samme mad som sælges, men at give dem mad er en god idé eller tak for hjælpen.
Drikke:
Angående drikkevare, så kan man altid få en aftale med en købmand, at man levere alt uåbnet tilbage således at man ikke skal være bange for at løbe tør. Det er vigtigt at laver en vagtplan i forbindelse med en bar og have en ædru vagt. Det er før set at en bar er blevet forvandlet til et gigantisk underskud, fordi foreningen ikke havde styr på hvad der blev serveret. Man kan vælge at skaffe hjælp udefra, bare for at være sikker.
Priser:
Priserne, både om dagen og om aftenen, skal ikke skrues for meget op da man risikere, at ingen køber noget om dagen og ikke deltager i det sociale arrangement om aftenen.
Fest:
Vil man arrangere en fest i forbindelse med konkurrencen er det en god ide at lade tilmeldingen foregå i forbindelse med tilmeldingen til konkurrencen, samtidigt kan man have en sidste betalingsfrist en uges tid før, således at man ved hvor mange der kommer.
Tilmelding:
Den nemmeste måde at arrangere en tilmelding på er gennem DSFs hjemmeside. Her er en standardside man kan tilpasse til sit arrangement. Man kan også vælge at oprette sin egen hjemmeside, men det er en del mere tidskrævende. I forbindelse med rute DM 2004 er der oprettet en hjemmeside (www.rutedm.dk) der går i arv fra år til år, hvor alle blanketter og tidligere års erfaringer er nedskrevet.
Konkurrence Klasser:
Man kan vælge at holde en konkurrence for alle klasser. Det vil sige: damer, herre, og alle juniorklasserne. Dette er meget tidskrævende så man kan også vælge at holde en senior- eller juniorkonkurrence. Der er en stigende tendens til at de to grupper holdes adskilt, da det kræver meget mere plads, tid og organisering for at arrangere et samlet arrangement. Man kan vælge at lade juniorer stille op i seniorklasserne, hvilket dog må frarådes, da det ikke er sportsligt korrekt at lade børn og voksne konkurrere på samme vilkår. Desuden skal man i henhold til ICC regler være 16 år for at deltage i en senior konkurrence.
Deltager Gebyr:
Man kan vælge at lade deltagerne forhåndsbetale via en bankkonto, eller de kan betale på dagen. For at fremskynde tilmeldingen kan man sætte en sidste tilmeldingsfrist og kræve et forhøjet startgebyret hvis deltagerne melder sig til senere.
Deltager Tøj:
I nogle tilfælde kan man have trøjer som deltagerne får udleveret ved indskrivningen, disse trø ;jer kan være reklame for sponsorerne og det kan derfor kræves af deltagerne at skulle bruge dem. Her kan det være en fordel at lade deltagerne oplyse størrelse ved tilmeldingen, da man så er sikker på at man får de rigtige størrelser trykt. Man skal lige have i mente at stroptrøjer klart er at fortrække, da T-shirts kan føles irriterende for mange deltagere. Trøjer er dog på ingen måde nødvendige og kan tit medføre en masse ekstra arbejde og en relativ stor udgift. Man skal bemærke at trøjerne mere fungerer som reklame end som ”gave” til deltagerne. Derfor skal man nøje overveje om det er vær at bruge energi på.
Dagen før konkurrencen:
Klargøringshold:
Dagen/aftenen inden konkurrencen kan det være en god ide at organisere et klargøringshold. Hvis ikke, så er det normalt rutebyggerne der står med alt ansvaret og de har normalt rigeligt at se til.
Storskærm:
Ved de store konkurrencer kan man vælge at stille en storskærm op hvorpå tilskuerne dels kan følge klatringen (især hvis der er dårligt udsyn), dels følge med i stillingen. Dette er dog ikke nødvendigt, men hvis man vælger det, skal man være opmærksom på dens placering i forhold til ruterne, da den altid tager mere plads end man regner med.
Overnatning:
Hvis man vælger at lave en konkurrence over flere dage, er det en god ide at informere om overnatningsmuligheder. Det kan enten være på gulvet i en gymnastiksal, eller nogle billige vandrehjem. Under lange endagsarrangementer, kan det også være godt med overnatningsmuligheder natten før konkurrencen, da nogle kommer langvejs fra. Endeligt skal det overvejes i forbindelse med en eventuel efterfølgende fest.
Konkurrence dagen
Konkurrencedagen er dér hvor ens forarbejde bliver sat på prøve. Her er det virkelig vigtigt at de forskellige ankermænd har helt styr på deres opgaver og at man har en endelig tidsplan klar. Hvis de to ting er på plads, så kan det ikke gå helt galt.
Indgang:
Det er vigtigt at der sidder en person ved indgangen fra den åbner. Det er nemlig her at deltagerne henvender sig først og skal ledes til isolationen. Samtidigt skal der opkræves eventuelle startgebyr og publikum skal betale entre.
Halvagt:
I visse tilfælde kan det være en god ide at have en halvagt, hvis opgave er at stå for alt det praktiske i hallen. Dette bliver koordineret af den konkurrenceansvarlige, og halvagtens opgave er derfor en slags ”højre hånd”.
Walkie-talkies:
Det kan være en stor hjælp at have walkie-talkies under konkurrencen, især hvis isolering og klatrevæg ligger så langt fra hinanden, at en direkte kommunikation ikke er mulig. I disse tilfælde i de tilfælde kan det anbefales at isolations- og transitansvarlige samt følgepersoner og den konkurrenceansvarlige har en radio og endeligt er det en god ide at indgangen ligeledes har en, da de konstant bliver stillede underlige spørgsmål.
Information:
Om morgnen skal det endelige program offentliggøres således at alle ved hvad der skal foregå i løbet af dagen. Desuden skal det oplyses hvem der er hovedansvarlig for arrangementet og hvem der er hoveddommer. I isolationen og evt. ude ved tilskuerne skal der etableres en infotavle hvor startlister og tider skal oplyses. Dette er et officielt sted hvilket fungerer som løbende information.
Indskrivning:
Når deltagerne ankommer så skal der være arrangeret et sted hvor de kan melde sig. Her foregår den første information, angående isolation, udlevering af startnummer og eventuel af trøje. Her skal være en liste over alle tilmeldte deltager således at de kan blive krydset af ved ankomst. Hvis man har åbnet for tilmelding på dagen foregår den her. Desuden skal klatre allerede ved indskrivningen aflevere deres
mobiltelefoner, da alt kommunikation med omverdenen er forbudt. Her skal der være papir og tusch klar, så deltagerne kan mærke deres telefoner.
Det er vigtigt at de folk der sidder her ved hvad der skal foregå på dagen således at de kan svare på
eventuelle spørgsmål.
Deltager Nummer:
Det er en klar fordel hvis deltagerne får et nummer. Det kan enten være trykt på deres trøje, være på et stykke stof der bliver sat fast på deres trøje med sikkerhedsnåle eller sågar blive malet på dem. Det vigtigste er at man kan se nummeret under konkurrencen, så dommerne kan holde styr på deltagerne
Opvarmningsfaciliteter:
Det er altid godt at deltagerne har opvarmningsfaciliteter til rådighed. Ved en ICC konkurrence skal det være der mens det ikke altid er nødvendigt ved en freestyle. Det er dog altid en god ide, da opvarmning gør at deltagerne ikke, ved en fejl, bliver presset maksimalt i kold tilstand.
Tilskuere:
Uanset hvor lille en konkurrence man har lavet, vil der altid være nogle tilskuere. Som minimum er der arrangørerne, deltagerne og nogle lokale entusiaster. Har man reklameret godt, kan der dukke flere hundrede tilskuere op. Derfor er det vigtigt at man på forhånd har besluttet hvor tilskuerne skal være i forhold til deltagerne. Man skal sørge for at deltagerne til enhver tid kan komme til ruterne og at tilskuerne ikke får nogle eller noget i hovedet, både under selve konkurrencen og i forbindelse med arbejdet på at forberede ruterne. En god ide er at spærre deltagerområdet af med kegler og markeringsbånd/reb, således at der ikke er noget at være i tvivl om, desuden skal man være forberedt
på at skulle informere om zonerne. Hvis man har formodning om mange deltagere, så kan man evt. indkræve en entre.
Desuden er det her at deltagerne aflevere alle former for kommunikationsmidler, således at de ikke kan komme i kontakt med omverdenen. Her er det en god ide at havde forberedt en form for mærkater.
Sikkerhed:
Et vigtigt element for at bevare klatresportens gode renomme er at opretholde et højt sikkerheds niveau derfor er det vigtigt at man ved alle åbne arrangementer på klatrevægge lægger meget vægt på sikkerheden, således at klatring ikke kommer til at fremtræde som en farlig sportsgren.
Det er ikke på sin plads i denne manual at gennemgå alle sikkerhedsregler, da de er en del af pensumet for DSFs instruktøreruddannelse. Dog skal der lige nævnes nogle væsentlige punkter:
• Både den anvendte del af klatrevæggen og det anvendte udstyr skal være i overensstemmelse med gældende standarder (UIAA/ CE/ DS) med mindre andet er fastsat af forbundet.
• Den anvendte del af væggen skal være forsynet med relevante sikringspunkter og ankre, og det skal tydeligt fremgå hvilke der skal anvendes. Ved gentagen toprebning bruges dobbelt låsekarabin el. lign., således at toprebet ikke umiddelbart kan klippes ud af topankeret.
• Eventuelle faste slynger på en rute skal fæstes til væggen med UIAA-godkendte p-led, der skal lukkes på den anbefalede måde. Slyngerne skal være syede eller bundne med dobbelt f iskerknob på tubulartape af en brudstyrke på min. 1500 daN.
• Der sikres kun med helreb. De anvendte reb skal være så lange, at klatrerne til enhver tid kan fires ned til jorden.
Sikringsfolk:
Til de konkurrencer hvor arrangøren stiller sikringsfolk til rådighed, er det vigtigt at de er blevet trænet ordentligt. Det er ikke svært at sikre til en konkurrence, men sikringsfolkene skal være opmærksom på at deltagerne har nok reb til at klippe slyngerne og at de sikrer dynamisk, således at deltagerne får lange, men bløde fald. Desuden er det deres job at sørge for at rebet ikke laver kludder. Det er arrangørens ansvar at disse folk er erfarende nok, da deltagerne som udgangspunkt stoler hundrede procent på dem.
Derfor skal der være en sikkerhedsansvarlig som minimum er uddannet DSF klatrevægsinstruktør. Denne person har ansvaret for den generelle sikkerhed, både for deltagere og publikum, herunder er en vigtig opgave at godkende sikringsfolk. En god ide er at sikringsfolkene har rebet i en spand således at det ikke laver kludder og de slipper for at kvejle rebet op hver gang. Den eller de ansvarlige instruktører skal være til stede, men kan efter eget skøn uddelegere opgaver til personer, der som minimum har rutine i indholdet af et fuldt begynderkursus på klatrevæg. Hvis der er flere ansvarlige instruktører skal deres indbyrdes ansvarsfordeling på forhånd aftales.
Navneskilte:
Det kan være en stor hjælp ved større arrangementer at uddele navneskilte til ankermænd og hjælpere
hvor ansvarsområde er påskrevet. På den måde kan de bevæge sig frit omkring, og ikke konstant skulle
tage stilling til urelevante spørgsmål.
Rutegennemgang:
Ved rutegennemgangen skal rutebyggerne gennemgå de aktuelle ruter således at deltagerne ikke er i
tvivl om hvor ruten er, hvad de må bruge og ikke bruge, hvilke slynger der skal klippes og hvor de skal
starte og slutte. Hvis der er nogle spidsfindigheder omkring ruten, såsom skjulte greb, siddestart og
flader man ikke må bruge etc. skal dette oplyses. Husk at det ikke går ud på at snyde deltagerne, men at
give dem og publikum en god oplevelse.
Skift mellem ruter:
Det er vigtigt at de forskellige skift mellem ruter går så hurtigt som muligt, derfor kan det være
nødvendigt at sende publikum ud af hallen, under skiftene, således at man uhindret og uden risiko for
tilskuerne, kan benytte sig af en lift. Under alle omstændigheder skal arbejdsområdet afspærres således
at eventuelt nedfaldende objekter ikke rammer nogle.
Isolation:
I isolationen skal der være mulighed for at deltagerne kan varme op. Desuden skal man være bevist om
at deltagerne i visse tilfælde skal opholde sig der det meste af dagen, hvilket betyder at man så vidt
muligt må sørge for at de har nogle faciliteter det tillader dette. Her tænkes også på udendørs
arrangementer hvor der skal tages højde for både blæst, regn, sol og toiletfaciliteter
Isolationsvagter:
Isolationsvagternes opgave er at sørge for at deltagerne kommer sikkert frem og tilbage mellem isolationen og klatrevægen og sørge for at deltagerne ikke har kontakt med uvedkommende.
Info-møde:
Før konkurrencen går i gang, skal arrangøren holde et info-møde hvor deltagerne bliver informeret om hvorledes konkurrencen bliver afviklet såsom; regler og tidsplan. Det er også her at deltagerne kan få svar på alle tænkelige spørgsmål angående konkurrencen. Her er det en god ide at vise en vis autoritet og lade være med at begynde at diskutere noget med deltagerne, skulle der komme nogle spørgsmål som man ikke umiddelbart har et svar på, så sig at man vender tilbage – læg ikke op til diskussion.
Startlister:
I de tilfælde hvor en startliste er påkrævet, skal den hænges op i isolationen så snart den er færdig. Det skal dog senest være så lang tid før rutegennemgangen at de første klatrere har mulighed for at varme ordentligt op (1 – 1½ time). Det gælder både kvalifikationen og de efterfølgende runder.
Transitzone:
Mellem isolationen og klatrevægen kan det være en fordel med en transitzone hvor deltagerne kan binde sig ind i rebet, tage sko på og i det hele taget være klar til at komme ind og klatre når det bliver deres tur, således at der ikke bliver for meget ventetid mellem de enkelte deltagere. Det skal bemærkes at der ifølge ICC reglerne kun er adgang for klatrer og officials i transitzonen, dvs. forældre, kærester, trænere og lignende ikke har adgang.
Efter konkurrencen
Efter konkurrencen er det vigtigt at man har en oprydningsplan klar, således at man hurtigt kan få gjort lokalerne klar til daglig brug igen.
Oprydningshold:
På dagen skal der ryddes op og lokalet skal gøres klar til rutebygning igen. Her er det godt hvis man har et hold der tager sig af denne opgave, således at det ikke nødvendigvist er de samme personer som har trukket det store læs om dagen, der også skal gøre det efter konkurrencen.
Tak:
Det er vigtigt at takke alle de frivillige hjælpere. Selvom man kan være helt brændt ude efter et overstået arrangement, så giver det god holdånd at samle medhjælperne og sige tak. Til store konkurrencer er det set at de frivillige har fået uddelt reklametøj, hvilket altid bliver modtaget godt. Om ikke andet så sørg for at der er mad til de frivillige og måske en øl/vand når arrangementet er overstået.
Rutebygning:
Uanset om alle grebene er taget af væggen eller det kun er sket delvist, så er perioden efter en konkurrence ideel for at sætte nye ruter. Alt efter hvor omfattende arbejdet er, så kan man sætte nogle dage af til rutebygning, hvilket medføre at alt klatring er forbudt indtil der er etableret nye ruter. Dette motivere medlemmerne til at gøre en indsats med rutebygningen, så de hurtigt kan komme til at træne igen.
Man kan samtidigt arrangere et eller flere rutebyggerkurser således at medlemmerne dels har mulighed for at lære noget, dels at motivere dem til at bygge. Dette vil også højne standarden for de nye ruter.
Evaluering
Endeligt er det en god ide at evaluere arrangementet. Derfor skal man hurtigst muligt have et møde hvor ankermændene samles og diskuterer forløbet. Her er det vigtigt at både positive og negative erfaringer bliver skrevet ned, så den dybe tallerken ikke skal opfindes forfra igen til næste konkurrence.
DSF
• Kontaktpersoner
• Konkurrenceudvalget
• Dommerudvalget
• www.sportsklatreforbund.dk